JyskFitness.dk
Proteiner er kroppens byggesten. Alt væv er opbygget af proteiner der er kædet sammen af forskellige aminosyre alt efter vævets substans.
Man skelner imellem proteiner af høj biologisk værdi og lav biologisk værdi. Proteiner af høj biologisk værdi indeholder alle de essentielle aminosyre og findes i animalske produkter. Disse aminosyrer er nødvendige at tilføre gennem kosten for at opretholde proteinsyntesen. Proteiner af lav biologisk værdi findes i vegetabilsk føde og mangler en eller flere essentielle aminosyrer.
Er man vegetar eller træner man meget er det en god idé at supplere kosten med proteinpulver der indeholder de essentielle aminosyre. Valleprotein kan nævnes som et proteintilskud af høj biologisk værdi.
Dannelsen af protein i kroppen kan beskrives således:
To aminosyre kan forbinde sig med hinanden hvorved der dannes en peptid med en peptid binding.
Ved tilkobling af flere aminosyre dannes peptidkæder. Er peptidkæden tilstrækkelig lang kaldes stoffet en polypeptid og endnu længere kæder kaldes proteiner.
Animalske produkter indeholder proteiner af høj biologisk værdi, dvs. proteiner med essentielle aminosyrer
Er kroppens benzin. Kulhydrater danner langt den største del af den daglige energi i kroppen. Kulhydrater består af kulstof (C), ilt (O) og brint (H). Ilt og brint indgår i samme mængdeforhold som vand (H2O) = Hydros.
Man skelner mellem monoheksoser, diheksoser og polyheksoser, idet de 6 (heks =6) kulstofatomer kan indgå én, to eller flere gange i molekylet.
De vigtigste monohektoser (hurtige) er 1) Glukose, 2) Fruktose og 3) Galaktose. De to første findes bl.a. i søde frugter og honning. Desuden findes glukose i blodet. Galaktosen optages via mælk og er et spaltningsprodukt af laktose (mælkesukker).
De vigtigste dihektoser er 1) Saccharose, der findes i sukkerroer og sukkerør.2) Maltose der dannes ved spaltning af stivelse. Samt 3) Laktose der findes i mælk og mælke produkter.
De vigtigste Polyheksoser (langsomme) er 1) Stivelse, der bl.a. findes i korn, kartofler og ris og er den vigtigste kulhydrat kilde i den daglige kost. 2) Glukogen, der findes i vores lever og muskler, samt 3) Cellulose, der findes i planternes cellevæge. Cellulose kan ikke optages af mennesker, men dyr kan via en svampeart i tarmen spalte cellulose til nedbrydelige sukkerarter.
Kroppen kan kun optage kulhydrater i form af monohektoser, derfor nedbrydes dihektoser og polyhektoser via fordøjelsessystemet til monohektoser (glukose) hvorefter de transpoteres via blodet til leveren hvor de omdannes til glukogen. Leveren kan deponere 80-100 gram glukogen.
Optages meget glukose fra tarmen vil en stor del passere leveren og aflejre sig i musklerne. Musklerne kan deponere omkring 400-500 gram.
Kulhydrater findes bl.a. i frugter, kartofler, ris og pasta. For at kunne optages i kroppen skal de spaltes til monoheksoser (glukose)
Er kroppens reservedunk. Fedtstoffer er den vigtigste energireserve i kroppen.
De vigtigste grupper af fedtstoffer er, 1)Triglyserider, 2) Fosfolipider og 3) Steorider.
Triglyserider der også kaldes for simple fedtstoffer, findes både i vegetabilsk og i animalsk føde og er en vigtig del af vores ernæring. Triglyseriderne består ligesom kulhydraterne af kulstof (C), brint (H) og ilt (O) i form af glycerol (C3H5 (OH 3)) hvortil der er bundet tre fedtsyrer. Disse er hos mennesket 1) oliesyre, der er en umættet fedtsyre. 2) stearinsyre og 3) palmitinsyre der er mættede fedtsyrer. Desuden findes der flerumættede fedtsyrer bl.a. i fisk og planteolier. Disse fedtstoffer er langt de bedste for mennesket og kostens fedtandel bør derfor bestå af flerumættede fedtsyre
Flerumættede fedtsyrer findes bl.a. i fisk og planteolier og bør være den største fedtkilde i den daglige kost.
Fedtstofferne spaltes gennem flere processer og optages fra tarmen som Chylomicroner som er små fedtdråber der ud over triglycerider bl.a. indeholder fosfolipider protein og cholesterol.
Da disse chylomicroner har svært ved at passere kapilærmembranerne, sker transporten hovedsageligt via lymfesystemet, hvorfor de først kommer ind i blodbanen når de når veneblodet.
Via blodet bliver de ført til leveren og fedtdepoterne, hvor triglyceriderne nedbrydes til glycerol og fedtsyrer og lejres som energireserve. Chylomicronresten transporteres tilbage til tarm og lever for at triglycerider igen kan binde sig.
Cholesterol findes ud over i chylomicronerne også frit i blodet og er en af årsagerne til dannelse af atherosclerose (åreforkalkning)
Fosfolipiderne indgår som en vigtig del i opbygningen af bl.a. membraner der omgiver cellerne.
Ovenstående tekst er udelukkende ment som værende et lille indblik i den store træningsverden.
Ønsker man yderligere information omkring træning og nyere forskning, henvises til anden litteratur.
Trine og Peter Hyldahl/ Fysioterapeuter