JyskFitness.dk
Værd at vide om Kondicykel/Ergometercykel
Kondicykel/Ergometercykel
En Kondicykel/Ergometercykel
er bygget op som en almindelig cykel, men i modsætning til den almindelige
cykel, står den stabilt på underlaget. Kondicykler/Ergometercykler findes i
forskellige udformninger, men det er ikke det ydre der afgør kvaliteten, det er
det bag plastikskjoldene der tæller.
Indstigning
Indstigningen på en
Kondicykel/Ergometercykel svarer oftest til indstigningen på en damecykel, men
på udvalgte modeller er der tænkt på en ekstra lav indstigning som sikrer selv
gamle og dårligt gående en sikker træning.
Justering
Det er vigtigt før
man køber en Kondicykel/Ergometercykel at sikre sig, at den kan indstilles så
den passer i højden og at udgangsstillingen i forhold til styret enten kan
indstilles eller passer til ens ønsker. På helt billige kondicykler kan typisk
kun saddelstangen justeres op og i begrænset højde. På billige kondicykler kan
sadlen ikke ændre hældning idet den er fastboltet på stangen. Styret er ofte
også fastboltet. På de lidt bedre Kondicykler/Egometercykler kan sadlen
justeres højere op og ligesom på almindelige cykler kan man skifte sadlen ud og
ændre hældningen, yderligere kan man ofte justere styret. På de kvalitetsstærke
Kondicykler/Ergometercykler kan man yderligere justere sadlen frem og tilbage
horisontalt.
Modstand
Man kan som
udgangspunkt regulere modstanden, enten manuelt eller via computeren. Typisk
starter modstandsniveauet med nogenlunde samme belastning på billige lidt skrabede
modeller som på de mere kvalitetsstærke Kondicykler/Ergometercykler. Forskellen
mærkes dog hurtigt idet den højeste modstand på en billig kondicykel er
betydeligt lavere end modstanden på en mere kostbar Kondicykel/Ergometercykel.
Dette kan skyldes flere ting. Svinghjulets størrelse, og bremsesystemet. Jo
større svinghjul desto mere modtand kan man opnå. Som udgangspunkt bør en Kondicykel/Ergometercykel
have et svinghjul på minimum 6 kg.
Bremsesystemet
Kan enten være;
manuelt styret magnetbremse, elektronisk styret magnet bremse eller
elektromagnetisk (induktion) styret modtand (Ergometercykel). Ved den manuelt
styrede magnetbremse reguleres modstanden via flere magnetfelter der ved hjælp
af et manuelt gearskift fjernes fra hinanden eller føres tættere sammen. Ved
den elektronisk styrede magnetbremse benyttes samme princip, men her fjernes
magneterne fra hinanden eller føres tættere sammen via computeren typisk ved
hjælp af et batteri eller strømtilslutning. Dette gør at computerstyrede
programmer automatisk kan justere modstanden ved træning. Den induktionsstyrede
modstand reguleres i modsætning til de to andre via en strømspole hvor
modstanden bliver hårdere desto mere strøm der føres gennem spolen. Dette giver
en hurtig og effektiv regulering af modstanden via computeren og samtidig en
meget præcis watt måling der giver mulighed for mange computerstyrede
programmer med god modstand. En kondicykel med induktionsbremse kaldes også Ergometercykel..
Kettlers modeller har alle individuelle testrapporter og lever op til de krav
som DIN EN 957-1/5 l klasse A stiller. Det betyder at præstationen på disse
cykler måles i watt. Bruges bl.a. til testcentre, fysioterapi og lign, men er
også en rigtig god hjemmetræner.
Computeren
Det er en god ide at
gøre op med sig selv hvor meget en computer skal kunne. Som udgangspunkt har
alle moderne Kondicykler/Ergometercykler mulighed for at måle; tid, distance,
total km, hastighed, pedalomdrejninger, energiforbrug (kcal) og pulsmåling. Men ofrer man lidt mere på en Kondicykel/Ergometercykel
får man faste programmer hvor modstanden automatisk reguleres efter
programvalg. Eller man kan indtaste ønskede pulsområder, hvorefter programmet
styres efter pulsen. Dette betyder at man har en ”personlig” træner” til at
”piske” eller guide sig under træningen.
Transport
De fleste moderne
kondicykler har transporthjul monteret enten foran eller bagved, så kondicyklen
let kan køres rundt i hjemmet.
Placering
Har man mulighed for
det, er det dog en god ide at placere kondicyklen et centralt sted i hjemmet,
f.eks. i stuen foran fjernsynet, herved kan man underholde sig mens man træner.
Så kan man jo flytte kondicyklen væk hvis der kommer gæster som man ikke vil
dele den med. En anden ide kunne også være børneværelset. Ofte leger småbørnene
bedst når en voksen er til stede. Det er dog ikke altid at man som voksen er
aktiv deltager i legen. Så kan man snuppe en tur på kondicyklen mens man passer
børn og lave en hyggestund ud af det. Har man masser af plads er det sjovt at
lave et lille motionsrum i hjemmet. Det kan være det gamle børneværelse garagen
eller et kælderrum. vælger man et kælderrum skal man huske at tjekke højden til
loftet, før man investerer i større maskiner, men en kondicykel kan der altid
være. Med et lille motionsrum i hjemmet kan hele familien træne samtidigt og
man kan lære børnene de sunde vaner. Husk et tv. eller musikanlæg, ellers
bliver det kedeligt i længden.
Har du spørgsmål vedrørende
produktvalg eller træning så send en mail eller kontakt os på tlf. 33313353 /
30283360. Vi har åbent når du har fri.
Trine og Peter /
Fysioterapeuter